Andelsbolig i attraktivt område sælges

Et nyt kapitel i livet er startet, og derfor sælger jeg min skønne andelsbolig i Odense SØ.

110+ m2 i det mest fantastiske område i Odense SØ. 6,5 km til Odense centrum og samtidigt har du både køer, får og skov lige i “baghaven”.  Det perfekte sted til børnefamilier, som gerne vil være tæt på Odense centrum, men som samtidigt ønsker rolige og trygge omgivelser, hvor børnene kan færdes frit udenfor. Og er du studerende, er du kun “et stenkast” fra SDU,

Masser af indkøbsmuligheder lige om hjørnet – f.eks. er der kun ca. 1,5 km til hhv. Bilka, Netto, Jysk, Rosengårdcentret og IKEA m.fl.

Boligen består af køkken, alrum, stue, entre, bryggers og toilet i stueplan, to  store værelser og badeværelse på 1. sal samt skønt loftsrum/hems på ca. 20 m2 (sidstnævnte er i boligkvalitet men ej en del af BBR).

Skøn tilhørende have, som er nem at holde men stadig giver plads til udendørs hygge og leg.

Ring på 42 73 79 73 for yderligere information, eller hvis du ønsker en fremvisning.

 

PRIS 568.000,-

Fra hjemmeside til blog…

Okay, beslutning truffet – min gamle hjemmeside er stedt til hvile, og blogging er alligevel også det nye sort…

Og hvordan skaber man så lige en blog, der adskiller sig fra det enorme hav af blogs, der allerede eksisterer, og dermed genererer en masse opmærksomhed – jeg har absolut ingen idé, men jeg er heldigvis også ligeglad, for det handler ikke om opmærksomhed, men derimod om hvad jeg selv ønsker at dele, og drivkraften er ikke at please et publikum men derimod en indre trang til at tænke tanker og dele gode idéer, sjove input og kreative projekter.

Okay, så smadrede jeg lige min hjemmeside…

Nu vil jeg for en gangs skyld være på forkant, var tanken – og 30 sekunder senere var jeg så totalt på bagkant!

Jeg valgte nemlig at installere WordPress i den tro, at så ligger det da klart, til jeg lige har tid og overskud til at gå i gang med det, men øh… nej. Det kaprede min eksisterende hjemmeside til fordel for en højst besynderlige skabelon med nogle predefinerede tekster, som ikke var i nærheden af noget, der mindede bare lidt om min gamle side.

Well, som man siger – af skade bliver man klog… jeg hælder nu mere til forvirret og træt, men lad nu det ligge.

Spændende hvor lang tid genopbygningen/oprydningen tager 🙂